Kvalitetssikring

Garantiordning og kvalitetssikring    

Håndværkergaranti 

For at skabe yderligere tryghed hos vores privatkunder, har vi hos Nørgaard & Nedergaard Entreprise ApS valgt at være medlem af Dansk Håndværk – et sikkerhedsnet for dig som forbruger. 

Garantiordningen har til formål at sikre og udbygge et tillidsfuldt forhold mellem forbrugere og os som medlemsvirksomheder. Garantiordningen fungerer som et sikkerhedsnet under private kunder. Som privatkunde er du automatisk er dækket af Håndværkergarantien i op til 10 år.  

Læs mere på www.dhv.dk 

Kontrahering 

Hos Nørgaard & Nedergaard Entreprise ApS går vi op i klare aftaler. Vi går ikke før, vi har udført det aftalte håndværk, og du står tilbage som tilfreds kunde.  

Med AB18 som udgangspunkt, kontraherer vi altid aftalegrundlaget, uanset omfanget af den opgave, du har hyret os til. I vores tilbud vil standard tilføjelser og fravigelser altid fremgå.  

AB18 er ikke lov, men såkaldte “agreed documents” – et sæt regler, som er blevet fastlagt af parter med modsatrettede interesser, således at regelsættet afspejler ligevægt mellem byggeriets deltagere. 

Kvalitetssikring  

​Hos Nørgaard & Nedergaard Entreprise ApS udfører vi kvalitetssikring på alle vores opgaver. Store som små. Dette gøres for at give en tryghed og som dokumentation af det arbejde, der afleveres til vores kunder.   

Kvalitetssikringen udføres dagligt af den enkelte håndværker på den aktuelle sag, ved fotoregistrering af de opgaver de udfører. Billederne bliver derefter direkte uploadet til vores styresystem, hvor den enkelte projektleder på sagen, kan følge med i at arbejdet og kvaliteten er helt i top og udført korrekt.  

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.