Job

Dygtig Tømrer/Snedker søges

Ordrebogen er fyldt op, og vi har derfor brug for flere erfarne hænder i vores team.

Nørgaard & Nedergaard Entreprise ApS er en virksomhed med fornuftige ambitioner, spændende og alsidige opgaver og med plads til stor frihed under ansvar til den rette. Vi udfører alt indenfor renovering og hovedentrepriser i større og mindre form. Du skal derfor have lyst til en spændende og afvekslende hverdag.

Hos Nørgaard & Nedergaard Entreprise ApS bestræber vi os på altid at være de bedste til det, vi laver, og vi går derfor målrettet efter at levere den høje kvalitet og det høje serviceniveau, vi i dag er kendt for hos vores kunder.

Vi tilbyder:

  • Sundhedsforsikring, pension og feriepenge
  • Firmabil med det rette værktøj
  • Frihed under ansvar
  • Sundt arbejdsmiljø
  • God og uhøjtidelig omgangstone, hvor alle bliver behandlet lige og tiltalt med respekt

Vi forventer:

  • Du har svendebrev og gerne bred erfaring
  • Du er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Du er løsningsorienteret og positiv samt tager ansvar for dine opgaver
  • Du er kvalitetsbevidst med flair for detaljer og finish
  • Du har godt humør, er loyal og har en tillidsvækkende personlighed
  • Du har kørekort til personbil
  • Du taler og skriver flydende dansk

Vil du være en del af et team, hvor den gode kundeoplevelse og det gode håndværk er i højsæde, så send din ansøgning allerede i dag via på mail pnk@nn-entreprise.dk. Tiltrædelse hurtigst muligt!

Du er også velkommen til enten at kontakte:

Peder Nørgaard på 93 40 15 15

Jan Rosenkrans på 22 36 49 01